Bestyrelsens arbejde er både på det overordnede niveau og på det mere praktiske niveau
Valget til bestyrelsen finder sted sidst på sommeren og man er valgt for et år ad gangen. ¨
Vi opfordrer til, at der er forældrerepræsentanter fra alle 3 stuer i bestyrelsen, så alle børns perspektiver bliver tilgodeset bedst muligt.
Bestyrelsen mødes ca. 4-5 gange om året og møderne finder sted i institutionen.
Bestyrelsen bliver hørt og har medbestemmelse om forskellige elementer i Mælkebøttens hverdag, f.eks. madordningen.
Julearrangementet som finder sted hvert år, er et bestyrelses arrangement.
Desuden sidder en af forældrerepræsentanterne i dagtilbudsbestyrelsen.
Du kan læse mere om bestyrelsesarbejdet på Aalborg Kommunes hjemmeside Bestyrelsesarbejde i daginstitutioner i Aalborg Kommune
Hvad kan man som bestyrelsesmedlem have indflydelse på
Vores madordning er til afstemning hver andet år og her repræsenterer bestyrelsen forældrenes stemme i afstemningen om, om madordningen i Mælkebøtten skal fortsætte. Desuden er bestyrelsen aktivt deltagende i ny ansættelser i Mælkebøtten, de sidder med til både læsning af ansøgninger og samtaler.
Det pædagogiske tilsyn, som finder sted jævnligt, er også en måde at få et større og mere indgående indblik i den pædagogiske hverdag. Til det pædagogiske tilsyn har det ofte været formanden, som har repræsenteret bestyrelsen.
Desuden bliver bestyrelsen hørt, hvis vi står over for større nyindkøb eller har andre økonomiske midler som vi kan benytte.